Så er rekorden officielt i hus!

Så er jeg ‘Officially Amazing’ – hvor beviset nu er kommet bag glas og ramme 🙂

Dear Mr Jan Schrøder La Caille,

We are delighted to confirm that you have successfully achieved a new GUINNESS
WORLD RECORDS title for ’Fastest marathon dribbling a football’. We would like
to congratulate you on your record-breaking achievement. You are OFFICIALLY
AMAZING.

http://www.guinnessworldrecords.com/world-records/9000/fastest-marathon-dribbling-a-football

Statusopdatering: mens jeg venter, har konkurrenter meldt sig på banen..

For et par uger siden modtog jeg bekræftelse på, at Guinness World Records havde modtaget min dokumentation. De har dog meget travlt for tiden med mange rekordforsøg. Sagsbehandlingstiden er derfor i øjeblikket ca. otte uger (med mindre man benytter deres 450£ Fast-track service, hvorefter man kan få svar indenfor tre dage). Mens jeg har valgt at afvente tålmodigt er der sket det pudsige. To nye kandidater har meldt sig på banen.

Bren Vaughan skulle have forsøgt at forbedre rekorden allerede sidste år, men måtte udsætte det på grund af en skade. Rekordforsøget er derfor planlagt til at finde sted den 25 april. http://brenvaughan.wordpress.com/2013/04/23/marathon-dribble-take-2/ (der selv erkender, at han ikke vil kunne slå min tid – men den er jo ikke officielt godkendt endnu).

Alan Simeoni driblede i weekenden London maraton. Her er fordelen, at Guinness World Record stiller med repræsentanter, der kan godkende rekordforsøget på stedet. Alan driblede sig derfor til en ny (midlertidig..) officiel Guinness World Record med en tid på 5t10m46s. http://www.guinnessworldrecords.com/news/2013/4/records-fall-at-virgin-london-marathon-2013-48235/

En flot forbedring på ca. 26 minutter. Og her var vejrforholdene tæt på perfekte, i modsætning til mit driblemaraton en måned tidligere – hvor jeg altså driblede maraton på 3t29m55s. Så jeg satser på, at rekorden officielt bliver min om nogle uger 🙂

Verdens hurtigste maraton driblende med en fodbold – Løbsberetning

Hvorfor?

“Jeg bliver lige så hurtig til at drible som Ronaldo, når jeg bliver voksen”, er den friske udmelding fra min otte årige søn Oliver, når han ivrigt dribler rundt med fodbolden.

Og for at starte ‘lidt før’ det oftest stillede spørgsmål. “Hvordan har du fået ideen til rekordforsøget?“.

Jeg havde egentlig besluttet mig for ikke at løbe flere maratonløb efter jeg nåede mit mål om at løbe et maraton på under 3 timer (2:54:01 i oktober 2011 i Frankfurt). Men så modtog jeg et nyhedsbrev med alternative maraton rekorder, hvor én sprang i øjnene.

Fastest marathon dribbling a football’ set by Tony Barrance in London Marathon (5h 36m 24s)

Jeg tog en bold med på en kort 4km dribletest, hvorefter jeg var overbevist. Her var en ny udfordring og mulighed for at vise Oliver, at det ikke er Ronaldo, men derimod hans far, der er verdens hurtigste langdistance dribler.

Ansøgning blev sendt til Guinness World Records, der godkendte rekordforsøget. Målet var at drible på 3t30min og dermed forbedre rekorden med mere end to timer.

Før løbsstart

Formen var rimelig og jeg følte mig frisk og godt forberedt, da jeg vågnede tidligt søndag morgen på min 39 års fødselsdag. Efter lidt familiehygge og gaver kørte vi hjemmefra i god tid. Vejret virkede til at være bedre end forventet. I hvert fald set inde fra bilen på vej mod Greve..

Prognosen lød på +1 grad med frisk vind op til kuling fra sydøst, med en vindstyrke på 13 m/sek med vindstød op til 20 m/sek. Kuldeindekset ville føles som minus 16 grader. Brrrr…

Verdensrekorden i hus – kort update

Jeg følte mig frisk og godt forberedt. Og vejret virkede til at være bedre end forventet. I hvert fald set inde fra bilen på vej mod Greve.. Fremme ved startområdet kunne man godt mærke vinden. Prognosen lød på ca. 1 plusgrad. Men med frisk vind op til kuling, men en vindstyrke på i gennemsnit 13 m/sek og op til 20 m/sek. Kuldeindekset ville derfor føles som minus 16 grader. Jeg var derfor iført adskillige lag tøj, med AaB trøjen yderst.

Og for at starte med slutningen. Jeg kom af sted og fuldførte i klar ny verdensrekord med en tid på 3:29:55 🙂

Forberedelser (næsten) på plads

Med knap en uge til rekordforsøget er det bare læne sig tilbage og glæde sig til rekordforsøget. Alt det praktiske er på plads og træningen er vel gennemført. Ja næsten da.

Det praktiske: Det har vist sig at kræve væsentligt mere tid end selve træningen til rekordforsøget. Men det kommer selvfølgelig også an på, hvor meget, man selv vælger at gøre ud af det. Hvis jeg indsnævrer det til den del, der vedrører det praktiske i forhold til at få dokumenteret og godkendt rekordforsøget er status:

• Videodokumentation: Et af kravene fra Guinness World Records er videodokumentation af hele rekordforsøget. Jeg har derfor indkøbt et Contour ROAM2 actionkamera. Valgt ud fra, at det skulle kunne optage i 3½ time. Kameraet blev sat til laveste opløsning og lydkvalitet. Planen var herefter at teste batteriets holdbarhed på en lang cykeltur. Men med kulde, hårdt blæst og snefygning, nøjedes jeg med at tage det med ud på en 18km løbetur. Dernæst fik det lov til at filme Liverpool – Tottenham (3-2) – og en mindre optagelse. Alt i alt formåede kameraet at filme 3 timer og 46 minutter på en opladning! Og det er vel rigeligt..? 🙂

Damhus Cannonball – drible halvmaraton

De sidste uger op til et løb træner jeg specifikt i forhold til udfordringen. Op til et driblemaraton betyder det, at en del af træningen de sidste uger er træningspas med bold i driblemaraton tempo.

Her to uger før rekordforsøget skulle jeg løbe Damhus Cannonball i Vanløse som testløb, hvor der var mulighed for at løbe ½ maraton, maraton og 50km efter Cannonball konceptet. Dvs. ubemandet depot, egen tidstagning mv. Planen var at drible med på halvmaraton. Det ville blive min hidtil længste dribletur. Dog med forventning om, at jeg på dele af strækningen måtte tage bolden under armen, da der ikke var trafikafspærret på ruten.

På halvmaratondistance var ruten: 2 x Damhussøen og engen plus 3 x søen alene.

Tidligt lørdag morgen fik jeg de første tegn på, at forberedelser er som de skal være til den lidt anderledes maratonudfordring. Jeg sover normalt lidt uroligt dagen før et maraton. Denne ‘morgen’ vågnede jeg kl. 4:15 efter at have drømt, at jeg var mødt op til løbet og konstateret, at fodbolden var helt flad. Og jeg havde ikke boldpumpe med..

Grundtræning, burgerforbrænding og sponsorbeklædning

Kun fire uger til rekordforsøget. Oliver glæder sig rigtig meget og kan næsten ikke vente. Selv synes jeg nu der er foruroligende kort tid til rekordforsøget, hvor træningen ikke er gået helt som håbet.. Søndag løb jeg dog årets hidtil længste tur på 28km. Jeg mærkede lidt til knæet – men det var tåleligt J Og nu kan jeg med god samvittighed trappe træningen ned i de sidste uger, og nøjes med kortere ‘lange’ træningspas.

De sidste syv uger har jeg i alt tilbagelagt 273,5 km (et beskedent gennemsnit på 39 km/uge). Det svarer til, at jeg hermed har hjulpet Næstved Nighthawks med at forbrænde 16.659 kalorier svarende til knap 31 burgere (i ‘Lev Livet kommune dysten’).

I tråd med kaloriedystens budskab, burde jeg måske samtidig give mig selv en udfordring. Ingen kage og chokolade de næste fire uger. Men det vil (for mit vedkommende) nok være en større udfordring end at skulle drible et maraton. Selvom mine kollegaer sikkert vil fremhæve, at jeg kan være ganske standhaftig og takke nej til det store kageudbud, der ellers frister i en finansafdeling..

Løberknæ og alternativ behandling

Så er nyheden lækket. Og ja, de seneste uger har jeg desværre døjet med ømhed ydersiden højre knæ (løberknæ). Jeg har derfor trænet færre og kortere træningspas end planlagt. De seneste 11 uger har jeg således kun trænet 34km pr. uge i gennemsnit. Det svarer til ca. 60 pct. af træningsmængden sammenlignet med den samme periode op til Frankfurt maraton.

Skaden kom ret uventet. Jeg havde ikke øget træningsmængde eller intensitet, som ellers er en de hyppigste årsager til denne type skade, der er ofte forekommende blandt løbere (ifølge Netdoktor.dk, den anden hyppigst forekommende skade hos løbere). Set i bakspejlet burde jeg nok have udskiftet et par løbesko (efter de har rundet henholdsvis 1.700 og 1.000 km). Ugen inden knæsmerterne pludselig dukkede op, havde jeg også inkluderet et nyt indslag i et intensivt træningspas. Efter en omgang bakkeintervaller, tilføjede jeg et enkelt nedadløbs interval for fuld fart nedad bakke med ca. 25km/t (i mørke og en temperatur omkring frysepunktet). Meget sjovt – men måske netop det moment, der udløste problemet?

Isvinter, medier og krav til rekordforsøg

Søndag den 13. januar havde jeg besøg af Anna fra Sjællandske. Og dagen efter var der en artikel i avisen omkring mit rekordforsøg. Det gav hurtig respons med opkald fra flere, der skulle høre mere om, hvad det gik ud på. Et par dage senere fulgte interview med Radio SLR, og et interview med Jeppe fra MotionDanmark, der også gerne ville lave et skriv til deres nyhedsbrev i kategorien ‘Skæve Vinkler’…

Og i fredags troppede jeg op på Herlufsholm stadion for at lave et indslag med Alice fra 24 Sjællandske

Drible træningen indledt

Der var overraskende mange ude at køre søndagstur, hvor flere nok tænkte ‘hvad fanden laver den idiot?‘

Og indrømmet det har knebet lidt med forberedelser til verdensrekordforsøget. Jeg var således lidt rusten med driblingerne, der et par gange ikke var helt afstemt med den skrånende vejbane. Når der kom biler, valgte jeg nogle gange at drible ud i rabatten og holde pause til bilen havde passeret på de smalle veje. Et par gange hørte jeg tilsyneladende en bil nærme sig i baggrunden, og styrede ubevidst ud i vandpytter i rabatten, mens jeg spejdede forgæves efter en bil, der kunne retfærdiggøre den skæve dribling..